Mindfulness og meditation
Med smil på læben og selvkærlighed i fokus, inviteres du ind i et rum, hvor du får mulighed for:
– at finde ro i hoved og krop
– for en stund at kunne give slip på hverdagens opgaver, stress og jag
– at koncentrere dig om DIG.
– at gi´ dig selv en velfortjent pause og anerkendelse.
Via meditation, kropsscanning, drømme- og trommerejser, intuitive bevægelser og andre øvelser, guides du ind til det sted i dig, hvor der er ro og mulighed for healing. Vi arbejder med åndedrættet og naturen og i at finde ind i hjertet og vores egen visdom og intuition. Når vi kan mærke os selv, kan vi tage beslutninger fra et mere roligt sted. Vi observerer tanker og følelser, men de kan ikke længere køre os rundt i manegen.
Vi får styrke og mod til at stå stærkere i os selv og tale og handle fra et
mere selvkærligt sted. Alle er velkomne og holdet kræver ingen forudgående kendskab til mindfulness og meditation.
Vel mødt.
Medbring gerne måtte og tæppe og evt. en lille pude.
Miriam Agrianna